KILDER OG VANDLØB I LINDENBORG ÅDAL
01-12-2018

Lørdag den 1. december kl. 13.30-16
Mødested: P-pladsen ved Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping
Turledere: Vandløbsbiolog Hans Heidemann Lassen og journalist Uffe Westerberg, Rold Skov Natur- og Kulturcenter
OBS: Turen foregår i ujævnt og fugtigt terræn. Husk solidt og vandtæt fodtøj
Som traditionen byder, når julemåneden står for døren, skal vi på travetur langs Lindenborg Å og Gravlevdalens kilder for at se, hvor langt åens ørreder er kommet med deres gydning; med lidt held oplever vi gydningen. Vi ser også på naturgenopretning af åen og i ådalen. Vandstær og andre vinterfugle holder os med selskab. Turen slutter med æbleskiver og noget varmt at drikke på Skillingbro Naturskole, der ligger midt i den smukke ådal.