VILD MAD I MØLLEPARKEN
08-04-2018

VILD MAD I MØLLEPARKEN

Dato: Søndag den 8. april kl. 13-15

Mødested: Bålpladsen ved den tidligere campingplads, indkørsel fra Faunavej, 9000 Aalborg

Turledere: Naturvejleder Esben Buch i samarbejde med Sct. Georgs Gilderne i Aalborg

OBS: Husk kurv eller bakke til de vilde planter

Naturvejlederne og Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, indbyder alle interesserede til et spændende kursus i kunsten at tilberede wokmad med vilde urter og råvildt over bål. Først en guidet indsamlingstur med særlig fokus på Mølleparkens spiselige, vilde planter som Ramsløg, Stor nælde, Skvalderkål og Løgkarse. Undervejs kan du desuden lære at benytte den gratis Vild Mad APP. Tilbage ved bålpladsen lærer du kunsten at tænde bål, og hvordan de vilde planter kan tilberedes over bål til velsmagende smagsprøver. Ved bålet synger vi et par gode bålsange, og du kan høre mere om aktiviteter og om voksenfællesskabet i Sct. Georgs Gilderne i Aalborg.