GRÆSKARMÆND OG (U)HYGGE – FAMILIEDAG I LILLE VILDMOSE
16-10-2018

Tirsdag den 16. oktober kl. 10.30-12. 

Mødested: Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16, 9280 Storvorde.

Arrangør: Lille Vildmosecentret.

OBS: Medbring gerne din egen kniv.

Pris: Aktiviteterne er inkluderet i centrets entrépris – græskar koster 30 kr. Kørsel med tørvetoget koster 30 kr. pr. person ved køb af entrébillet til centret.

Vi skærer græskar i bålhytten omkring bålet, mens vi nyder varmen fra flammerne. Du kan udskære et venligt eller uhyggeligt græskarhoved, som kan pynte foran din egen hoveddør eller i haven. Det er muligt at købe pølser og brød til tilberedning over bålet eller medbringe egen frokost. Kl. 13 og kl. 14 er der guidet togtur med Tørvetoget fra centret til den nye Birkesø.