RAVNKILDERUTEN
28-04-2019

Søndag den 28.april 10-12

Mødested: Rebildporten

Turleder: Rebild guide Marie-Louise Maarup

OBS: Da turen foregår i kuperet terræn anbefales rimelig god kondition og fornuftigt fodtøj.

Pris: 25 kr. pr. person. Betales kontant eller via Mobile Pay til guiden på dagen.

Vi går ned til Ravnkilde, hvor der er mulighed for at slukke tørsten, mens der fortælles om kilden og nogle af de sagn og myter, der er knyttet til den. Vi fortsætter til Lars Kjærs Hus, hvor vi hører om Rold Skovs mest berømte krybskytte. Undervejs fortælles om landskabsdannelse og genopretningen af Gravlev Sø. Vi bestiger Sønderkol, hvor vi nyder udsigten og hører om lytteposten fra 2. Verdenskrig. Afslutningsvis fortælles om Rebildfesten, Blokhusmuseet, Top Karen og Cimbrerstenen.