VANDRING AD NORDSØSTIEN FRA HOU TIL HALS
21-03-2019

Torsdag den 21. marts kl. 10-15

Mødested: P-pladsen ved Hou Havn ved Sejlklubben

Turledere: Naturvejleder Ole Henrichsen i samarbejde med Ældresagen Aalborg og Aalborg SeniorSport

OBS: Turen foregår på sti og nogle steder i løst sand. Husk madpakke og penge til bussen retur fra Hals til Hou 

 

En vandretur på Nordsøstien er altid en dejlig oplevelse. Her er højt til loftet og frisk luft ad libitum. Turen begynder i Hou – et charmerende fiskerleje – og går mod Hals. Undervejs fortælles om den vidunderlige natur og spændende kulturhistorie. Midt mellem Hou og Hals ligger en lille naturperle – Koldkær Skov. Her findes en flot hytte, som vi besøger, og her spiser vi den medbragte madpakke. Fra Koldkær Skov er det muligt at tage bussen tilbage til Hou. Ellers fortsætter turen til Hals, hvor deltagerne selv tager bussen tilbage til Hou. En vandretur på ca. 10 km, som ikke er egnet for dårligt gående.