DE VILDE BLOMSTERS DAG VED KLITGÅRDS FISKERLEJE
16-06-2019

Søndag den 16. juni kl. 13-15

Mødested: P-pladsen ved Klitgårds Fiskerleje, Nørholmsvej

Turledere: Naturvejlederne Esben Buch og Anton Thøger Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Aalborg

OBS: Husk eftermiddagskaffe, og egen feltflora

 

De Vilde Blomsters Dag i Norden er dagen, hvor Dansk Botanisk Forening udbreder kendskabet til de mange smukke vilde planter, der findes i den nordiske natur. Ved Klitgårds Fiskerleje og langs Limfjorden gennemgår vi den perlerække af vilde blomster, bl.a. flere spiselige strandplanter, der vokser netop her. Naturvejlederne artsbestemmer og fortæller flere af de sjove historier og myter, der knytter sig til vilde blomster. Mens vi nyder eftermiddagskaffen ved Limfjorden, orienteres der om, hvordan du tager størst muligt hensyn til de vilde blomster, når du klipper vejkanter og rabatter i sommerhusområdet ved Klitgård.