KRYDDERSNAPS I URTEHAVEN OG ”ÅBNE” HUSE
22-08-2019

Torsdag den 22. august kl. 10-12

Mødested: Urtehaven i Lindholm, Fr. Raschsvej 9, 9400 Nørresundby

Turledere : Naturvejleder Esben Buch i samarbejde med Ældre Sagen Aalborg, Aalborg Seniorsport, Snapselauget ”Cimbrerne” og Sundby Samlingerne

OBS: Medbring et lille glas til snapsesmagsprøver

 

Selv om Urtehaven i Lindholm er forandret og omlagt til en indbydende staudehave med opholdsarealer, kan havens mange forskellige træer og buske være til stor inspiration, når du vil lære at krydre din egen snaps. Snapselauget ”Cimbrerne” og naturvejlederen vil fortælle om de bedste snapserecepter direkte ved Urtehavens særligt velegnede snapsetræer som paradisæble, røn, valnød og vingevalnød. Frivillige fra Sundby Samlingerne holder havens smukke kulturhistoriske bygninger åbne og du kan her opleve den helt specielle stemning som knytter sig til den gamle Raschsgaard, Pibemagerhuset og Brohuset.