SVAMPEWORKSHOP PÅ HOVEDBIBLIOTEKET I AALBORG
03-09-2019

Tirsdag den 3. september kl. 15-17

Mødested: Hovedbiblioteket i Medborgerhuset i Aalborg 

Arrangører: Naturvejleder Esben Buch (Svampediplom) i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne

OBS: Medbring dine egne selvsankede svampe og få dem kontrolleret.

 

I Aalborg Kommunes skove og på naturarealer er der netop nu gode chancer for at finde sunde og velsmagende spisesvampe. I samarbejde med Aalborg Bibliotekerne arrangerer vi derfor en svampeworkshop med svampekontrol, hvor du kan få dine egne, selvsankede svampe kontrolleret og eventuelle giftige kasseret. Oplev også en udstilling med årstidens aktuelle svampe og hør om de vigtigste regler, når du skal skelne spiselige svampe fra giftige. Aalborg Bibliotekerne udstiller og udlåner et spændende udvalg af gode svampebøger, der er helt uundværlige til svampejagt på egen hånd.