ØLBRYG OG SNAPSEURTER
25-05-2019

Dato: Lørdag d. 25 maj kl 14-16

Mødested: Museet Herregården Hessel, Hesselvej 40, Hvalpsund, 9640 Farsø

Turleder (eller arrangør): Hessels øllaug, snapselaug og køkkenpigelaug

Pris: 50 kr.

 

Hessels øllaug fortæller hvordan man bryggede øl i gamle dage og viser redskaber fra før og nu. Nutidens øl bliver sammenlignet med datidens, og lauget fortæller om deres erfaringer. Hessels snapselaug fortæller om de nye spændende kryddersnapse, de laver, og har en kort tur omkring Hessels snapseurtehave. Til sidst er der smagsprøver i cafeen af både øl og snaps. Det hele bliver krydret med hjemmelavede fedtemadder og øl- og maskbrød som køkkenpigelauget har lavet.