GUIDET VANDRETUR I DANMARKS SIDSTE VILDMARK
18-05-2019

Dato: Lørdag den 18. maj kl. 9-15

Mødested: Muldbjervej 1 E, Dokkedal, 9280 Storvorde. Start ved panorama- informationen på toppen af Mulbjergene.

Turleder: Jens Vinge , Aalborg Kommune

OBS: Hunde må ikke medbringes. Vandrestøvler eller gummistøvler anbefales, idet turen foregår på tværs af Mellemområdet i Lille Vildmose i vådt og kuperet terræn. Husk madpakke – vand/Kaffe og te. Turen er ca. 10 km og er ikke egnet for gangbesværede, idet nogle af gravbanerne passeres via topcoveret på spunsvæggene. Hensigtsmæssig påklædning efter årstiden. Turen slutter ca. kl 15 på topppen af Kællingbjerg Kalkskrænt, hvorfra der vil være retur-transport til Mulbjergene. 

 

Kom med på en guidet vandretur på tværs af Danmarks sidste vildmark. Vi starter på toppen af Mulbjergene og vandrer nordpå ind i moseområdet. Turlederen fortæller om mosens tilblivelse, om spagnumudvinding samt om Danmarks største landfredning ”Lille Vildmose”. På turen ser vi forhåbentlig elge, krondyr, kongeørn, havørn, traner og meget mere. Den medbragte madpakke nydes undervejs, og turen slutter på toppen af Kællingbjerg Kalkskrænt ved gravhøjen, som ligger 40 meter over havoverfladen.