OPLEV EFTERÅRETS KOMME I LILLE VILDMOSE – GUIDET TUR I EGNE BILER
06-10-2019

Søndag den 6. oktober kl. 10.30-12.30

Mødested: Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16, 9280 Storvorde.

Turleder (eller arrangør): Lille Vildmosecentret.

OBS: Praktisk påklædning og solidt fodtøj. Kikkert en god idé. 

Pris: 30 kr. pr. person + entré til Lille Vildmosecentret 

Kørsel med tørvetoget koster 30 kr. pr. pers. ved køb af entrébillet til centret.

 

Året går på hæld, dagene bliver kortere og naturen gør klar til vinterens komme. Ta’ med guiden ud i Lille Vildmose, som er klædt i de smukkeste efterårsfarver, og hør, hvordan dyrene forbereder sig til vinteren. Måske er vi heldige at opleve brunsten ved kronhjortene og elgene. Efter turen er bålet i centrets bålhytte tændt, og I kan købe pølser og brød til frokost og tilberede ved bålet. Husk også at køre en tur med Tørvetoget og se vildsvinefodring – se tider m.m. på www.lillevildmose.dk