RIG NATUR I VILDE HAVER
29-02-2020

 

RIG NATUR I VILDE HAVER

Dato: Lørdag den 29. februar kl. 13-16

Mødested: Fjordhuset i Vestre Fjordpark, Egholm Færgevej 16, 9000 Aalborg

Arrangør: Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, naturvejlederne Ole Henrichsen og Esben Buch

Børne- og familievenlig: X

OBS: Sct. Georgs Gilderne i Aalborg fortæller om Gildebevægelsen og hjælper børnefamilier med at bygge små insekthoteller og mejsekasser – uddeling af gratis frøposer!

Giv den vilde natur plads i din have! Plante- og dyrelivet mangler levesteder overalt. Netop i haverne findes der en fin mulighed for at lave et lille åndehul, hvor du med ganske små justeringer og omlægninger kan lave mange nye levesteder til gavn for den vilde natur. Et stykke af græsplænen kan eksempelvis udlægges med vilde blomster, og Aalborg Kommune uddeler ved dette arrangement gratis frøposer med blomsterfrø til 10 m2 i din egen have. Naturvejlederne fortæller også om, hvordan kvas, stendynger og vand i haven kan gavne småfugle, pindsvin, padder og vandinsekter, ligesom vi sætter fokus på insekthoteller til gavn for de vilde bier.