RIG NATUR I VILDE HAVER - VESTER HASSING
16-08-2020

RIG NATUR I VILDE HAVER 

Dato: Søndag den 16. august kl. 13-16 

Mødested: Vester Hassing Bypark, Rolighedsvej 29, 9310 Vodskov 

Arrangører: Vester Hassing Borgerforening ved Johannes Svaneborg, Hals Havekreds og naturvejlederne Ole Henrichsen og Esben Buch 

Børne- og familievenlig: X 

OBS: Børnefamilier kan bygge små insekthoteller og mejsekasser – uddeling af gratis frøposer!

 

Giv den vilde natur plads i din have! Plante- og dyrelivet mangler levesteder overalt. Netop i haverne findes der en fin mulighed for at lave et lille åndehul, hvor du med ganske små justeringer og omlægninger, kan lave mange nye levesteder til gavn for den vilde natur. Et stykke af græsplænen kan eksempelvis udlægges med vilde blomster og Aalborg Kommune uddeler ved dette arrangement, gratis frøposer med blomsterfrø til 10 m2 i din egen have. Naturvejlederne fortæller også om, hvordan kvas, stendynger og vand i haven kan gavne småfugle, pindsvin, padder og vandinsekter, ligesom vi sætter fokus på insekthoteller til gavn for de vilde bier.